Personlig pleje i hjemmet: sammenligning og priser | En neutral gennemgang af ordninger og økonomi

Personlig pleje i hjemmet, sammenligning og priser er centrale spørgsmål, når bad, påklædning, toiletbesøg eller medicinhåndtering bliver vanskeligt i hverdagen. Denne gennemgang skelner mellem kommunal hjemmepleje, privat leverandør og hjemmesygepleje, fordi ordningerne har forskellige regler, finansieringsformer og faglige opgaver. 1

Hvad dækker personlig pleje i hjemmet?

Personlig pleje omfatter typisk hjælp til daglig hygiejne, bad, af- og påklædning, toiletbesøg, måltider og andre opgaver, der knytter sig til borgerens basale hverdagsfunktioner. Kommunens vurdering tager udgangspunkt i, hvad personen selv kan klare, og hjælpen tilrettelægges ofte efter et rehabiliterende princip, hvor målet er at bevare eller genvinde mest mulig selvstændighed. 1

Praktisk hjælp er en beslægtet, men særskilt kategori. Den kan omfatte rengøring, tøjvask og indkøb, mens madservice kan levere tilberedte måltider. Hjemmesygepleje adskiller sig ved at være sundhedsfaglig hjælp efter sundhedslovgivningen, eksempelvis sårpleje, medicindosering, injektioner og opfølgning efter en hospitalsudskrivelse. 4

Kommunal visitation og frit valg

Personlig og praktisk hjælp bevilges efter en konkret vurdering af borgerens funktionsevne og behov. Ansøgning og visitation håndteres af kommunen, som træffer afgørelse om hjælpen, omfanget og den måde, indsatsen skal tilrettelægges på. Reglerne for kommunens ansvar findes blandt andet i serviceloven, mens de praktiske serviceniveauer beskrives i lokale kvalitetsstandarder. 2 3

En borger, der er visiteret til hjemmehjælp, kan som udgangspunkt vælge mellem kommunens egen hjemmepleje og en godkendt privat leverandør. Den nye ældrelov, som trådte i kraft 1. juli 2025, har samlet flere ydelser i helhedspleje for ældre, men den konkrete organisering varierer fortsat mellem kommunerne. Derfor kan hyppighed, indhold og krav til leverandører være forskellige fra område til område. 5

Kommunal, godkendt privat eller selvbetalt hjælp

Kommunal hjemmepleje og en godkendt privat leverandør arbejder inden for den hjælp, kommunen har visiteret. Den visiterede indsats er som hovedregel offentligt finansieret for borgeren, og leverandøren må ikke opkræve ekstra betaling for den samme bevilgede ydelse. Forskellen ligger i praksis ofte i organisering, kontinuitet, tidspunkt for besøg og muligheden for at vælge kommunal eller privat udfører. 5

Selvbetalt privat hjælp fungerer anderledes. Den kan bruges som supplement, hvis familien ønsker flere besøg, længere varighed, andre tidspunkter eller opgaver uden for kommunens serviceniveau. Privat sygepleje bestilles og betales af borgeren eller de pårørende og kan spænde fra enkelte ugentlige besøg til omfattende døgnpleje. Den offentlige ordning kan derfor og den private løsning i nogle tilfælde eksistere parallelt. 7

Hvordan dannes priserne?

Der findes ikke én landsdækkende privat pris for personlig pleje i hjemmet. Prisen afhænger normalt af opgavens type, tidsforbruget, tidspunktet på døgnet, krav til faglig kompetence og eventuelle tillæg. Aftaler kan også indeholde minimumsbetaling, transporttillæg, afbestillingsvilkår eller andre administrative betingelser, som påvirker den samlede udgift. 8

Et konkret prisgrundlag bør derfor beskrive, om betaling sker pr. påbegyndt time, pr. besøg eller efter en anden model. Det bør også fremgå, om plejen udføres af en autoriseret sygeplejerske, en social- og sundhedsassistent eller en hjælper med en anden funktion. Markedsførte timepriser kan være vanskelige at sammenligne, hvis transport, aftenarbejde, weekender eller akutte ændringer beregnes særskilt. 7 8

Madservice og andre ydelser med egenbetaling

Personlig pleje og hjemmesygepleje adskiller sig fra madservice, fordi madservice typisk kan medføre egenbetaling. Den oplyste maksimumpris for en hovedret var 61 kroner i 2024, men beløbet er knyttet til den daværende prisgrænse og bør ikke bruges som en aktuel takst for alle kommuner. Lokale priser, leveringsvilkår og valg af måltider skal kontrolleres hos den relevante kommune. 6

Også praktisk hjælp kan have forskellige grænser afhængigt af visitation og lokal kvalitetsstandard. Kommunal hjælp til rengøring, tøjvask eller indkøb gives efter behovsvurdering, mens selvvalgte private opgaver normalt afregnes særskilt. Det er derfor vigtigt at skelne mellem en kommunalt bevilget ydelse og en privat tilkøbsydelse, selv når opgaven i daglig tale beskrives med samme ord. 2 5

Faglig kvalitet, kontinuitet og risici

Valget handler ikke kun om pris. Kontinuitet, dokumentation, faglige kompetencer, kommunikation med pårørende og samarbejde med læge eller kommune kan have stor betydning. Private beskrivelser fremhæver ofte faste teams og fleksibel tilrettelæggelse, mens kommunale ordninger er underlagt visitation, kvalitetsstandarder og offentlig myndighedskontrol. Ingen af modellerne eliminerer risikoen for sygdom, personalemangel, aflysninger eller skiftende medarbejdere. 1 7

Før en privat aftale indgås, bør ansvar og grænser beskrives skriftligt. Det gælder blandt andet medicinhåndtering, journalføring, håndtering af ændrede behov, kontakt ved forværring og samarbejde med den offentlige hjemmesygepleje. Ved uenighed om kommunens afgørelse kan afgørelsen som udgangspunkt påklages efter reglerne på socialområdet. En privat aftale ændrer ikke kommunens myndighedsansvar eller borgerens behov for relevant sundhedsfaglig vurdering. 3 4

En praktisk sammenligning før valg af ordning

En sammenligning bør begynde med selve behovet: Er der tale om bad og påklædning, praktiske opgaver, medicin, sårpleje eller behov for støtte hele døgnet? Dernæst bør visitationsafgørelsen læses grundigt, fordi den fastlægger, hvilke ydelser kommunen har vurderet nødvendige. Hvis behovet ændrer sig, skal kommunen orienteres, så hjælpen kan vurderes på ny. 2

Ved private løsninger bør følgende punkter indgå i vurderingen:

• samlet pris inklusive eventuelle minimumsbetalinger, transport- og tidstillæg

• personalets uddannelse, autorisation og erfaring med den konkrete plejeopgave

• mulighed for faste kontaktpersoner og plan ved sygdom eller aflysning

• regler for dokumentation, medicin, tavshedspligt og samarbejde med kommunen

• opsigelse, ændring af behov og håndtering af klager

Den mest relevante model afhænger dermed af en samlet vurdering af behov, finansiering, fleksibilitet og faglig risiko. Kommunal hjemmepleje kan dække visiterede grundydelser, en godkendt privat leverandør kan udføre disse efter frit valg, og selvbetalt privat pleje kan udvide omfanget, når familien ønsker andre rammer eller ekstra støtte. 5 8

Kilder

1. Ældrehåndbogen, Hjemmeplejen i Danmark 2026: https://aeldrehaandbogen.dk/sundhed/hjemmeplejen/
2. Borger.dk, Praktisk hjælp og personlig pleje: https://www.borger.dk/aeldre/Hjaelp-og-stoette/Praktisk-hjaelp-og-personlig-pleje
3. Retsinformation, Serviceloven: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/909
4. Sundhed.dk, Hjemmepleje: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/aeldre/undersoegelser-og-behandling/hjemmepleje
5. Hjælperne, Privat rengøring versus kommunal hjemmehjælp: https://hjaelperne.dk/blog/privat-rengoring-vs-kommunal-hjemmehjaelp-hvad-er-forskellen
6. Healthgenie, Typer af hjemmehjælp og omkostninger: https://healthgenie.dk/find-den-rette-hjemmepleje-for-oeget-livskvalitet/
7. Din Private Pleje, Private pleje- og omsorgsydelser: https://www.dinprivatepleje.dk/
8. Carelink, Privat hjemmepleje: https://www.carelink.dk/ydelser/privat-hjemmepleje/