Bliv klogere på behandling af angst: En journalistisk gennemgang af metoder, medicin og hjælp

At blive klogere på behandling af angst begynder med at forstå, at angst både er en naturlig alarmreaktion og en mulig psykisk lidelse, når reaktionen bliver vedvarende eller opstår uden reel fare. Behandlingen afhænger blandt andet af, om der er tale om generaliseret angst, panikangst, social angst eller en fobi, og den bør tilpasses symptomer, funktionsniveau og tidligere erfaringer. 1

Hvad indebærer angst, der kræver behandling?

Angst aktiverer kroppens alarmsystem. Puls og vejrtrækning kan stige, opmærksomheden skærpes, og kroppen bliver klar til at reagere på en trussel. Problemet opstår, når alarmen bliver overfølsom, så uro og frygt optræder i situationer uden en tilsvarende fare. Angst er derfor ikke et tegn på svaghed, men en reaktion i nervesystemet, som ofte kan reguleres og trænes gennem målrettet behandling. 1

En angstlidelse kan påvirke tanker, følelser, adfærd og kroppen. Typiske tegn er vedvarende bekymring, undgåelse, koncentrationsbesvær, søvnproblemer, svimmelhed, rystelser, sved, kvalme og hjertebanken. Ved generaliseret angst flytter bekymringerne sig ofte mellem helbred, familie, arbejde og økonomi og kan være svære at kontrollere, selv når personen ved, at de er overdrevne. 2

Kognitiv adfærdsterapi som central metode

Kognitiv adfærdsterapi, ofte forkortet KAT, arbejder med sammenhængen mellem tanker, følelser, kropslige reaktioner og handlinger. Terapeuten hjælper med at identificere automatiske tanker, undersøge deres betydning og afprøve mere hensigtsmæssige måder at reagere på. Psykoedukation indgår ofte, så personen forstår, hvordan angst opretholdes, og hvordan nye strategier kan anvendes uden for samtalerne. 6

Et vigtigt element er at ændre den adfærd, der fastholder angsten. Undgåelse kan give kortvarig lettelse, men samtidig lære hjernen, at situationen er farlig. I behandlingen planlægges derfor ofte øvelser, hvor personen gradvist nærmer sig det frygtede under kontrollerede forhold. KAT kan anvendes ved flere angstformer, men det konkrete indhold bør tilpasses den enkelte problematik og belastning. 1

Eksponering og arbejde med undgåelse

Eksponering betyder, at en person trinvis møder situationer, kropslige fornemmelser eller tanker, som normalt udløser angst. Ved social angst kan det eksempelvis handle om gradvist at deltage i sociale situationer, mens arbejdet ved fobier retter sig mod det specifikke frygtede objekt eller scenarie. Formålet er ikke at fremtvinge panik, men at træne nye erfaringer og mindske undgåelsesadfærd. 5

Ved panikangst kan behandlingen også fokusere på frygten for selve kroppens reaktioner, som hjertebanken eller svimmelhed. Planen bør udarbejdes sammen med en kvalificeret behandler, fordi tempo, sværhedsgrad og pauser skal passe til personen. Hvis eksponering gennemføres for hurtigt eller uden tilstrækkelig forståelse, kan den opleves overvældende. Gradvis træning er derfor et behandlingsredskab, ikke en prøve på viljestyrke. 6

Medicin ved angst

Medicin kan indgå ved flere angsttilstande, især når symptomerne er udtalte, langvarige eller vanskeliggør psykoterapi og hverdagsfunktion. Sundhedsstyrelsens nationale anbefalinger for voksne omfatter blandt andet SSRI, SNRI, pregabalin, hydroxyzin, buspiron og benzodiazepiner. Valg af præparat, dosis, varighed og opfølgning skal ske sammen med en læge, fordi effekt og bivirkninger varierer. 3

SSRI og SNRI virker typisk gradvist og tages efter lægelig aftale som fast behandling, ikke som enkeltstående hjælp i en akut situation. Opstart kan være forbundet med eksempelvis kvalme, uro, hovedpine, svimmelhed eller svedtendens. Benzodiazepiner kan dæmpe angst hurtigt, men anvendes normalt kortvarigt på grund af risiko for tolerance og afhængighed. Medicin bør ikke ændres eller stoppes brat uden lægelig vejledning. 7

Selvhjælp og internetbaserede forløb

Selvhjælp kan støtte et behandlingsforløb, men bør ikke automatisk erstatte professionel vurdering ved vedvarende eller invaliderende angst. Regelmæssig søvn, fysisk aktivitet, mindre koffein og begrænset alkohol kan være relevante støttende vaner. Andre nyttige redskaber kan være at registrere bekymringer, øve vejrtrækning og planlægge små skridt mod situationer, der ellers undgås. 8

Internetbaseret kognitiv adfærdsterapi med terapeutisk støtte kan være en mulighed for udvalgte voksne med blandt andet panikangst, social angst og generaliseret angst. Formatet kræver, at personen kan arbejde struktureret med øvelser mellem kontakterne, og det passer ikke nødvendigvis til alle. En vurdering af symptomer, sikkerhed og behov for tæt opfølgning er fortsat vigtig, også når behandlingen foregår digitalt. 10

Behandling af børn, unge og pårørende

Ved børn og unge kan behandlingen omfatte psykoterapeutiske metoder, antidepressiv medicin i relevante tilfælde og inddragelse af forældre. Sundhedsstyrelsens retningslinje omhandler blandt andet socialfobi, separationsangst og generaliseret angst, men siden oplyser samtidig, at anbefalingerne er under vurdering. Retningslinjen skal derfor ses sammen med øvrige vejledninger og en konkret klinisk vurdering. 4

Pårørende kan støtte ved at lytte, være tålmodige og hjælpe med at finde relevant behandling uden at bagatellisere symptomerne. Udsagn om blot at tage sig sammen kan øge skam og afstand. Samtidig kan overdreven tilpasning til undgåelse utilsigtet fastholde angsten. Støtten bør derfor balancere omsorg med opmuntring til passende, gradvise skridt, som aftales med den unge og eventuelle behandlere. 5

Valg af hjælp og forhold, der kræver opmærksomhed

Et behandlingsvalg bør tage højde for angsttypen, symptomernes varighed, funktionspåvirkning, eventuel depression, misbrug, fysisk sygdom og personens præferencer. Effekten vurderes over tid, og et forløb kan kræve justering af terapi, medicin eller støtte. Ingen enkelt metode virker ens for alle, og en realistisk plan bør beskrive mål, opfølgning, mulige bivirkninger og hvad der skal ske, hvis fremgangen udebliver. 3

Kontakt egen læge, hvis angsten medfører betydelig funktionsnedsættelse, langvarig undgåelse eller vedvarende søvn- og koncentrationsproblemer. Selvmordstanker kræver akut hjælp gennem relevante sundheds- eller psykiatritilbud. Ved medicinsk behandling er lægelig kontrol nødvendig, mens psykoterapi bør udføres af en fagperson med kompetence inden for angst. Kombinationer af metoder kan være relevante, men bør begrundes individuelt frem for at følge en standardløsning. 9

Kilder

1. Psykoterapi Danmark, Angst: Symptomer, typer og behandling, https://psykoterapidanmark.dk/psykiske-lidelser/angst/
2. Psykoterapi Danmark, Generaliseret angst, https://psykoterapidanmark.dk/psykiske-lidelser/angst/typer/generaliseret-angst/
3. Sundhedsstyrelsen, Farmakologisk behandling af angsttilstande, https://www.sst.dk/udgivelser/2020/farmakologisk-behandling-af-angsttilstande
4. Sundhedsstyrelsen, Behandling af angst hos børn og unge, https://www.sst.dk/udgivelser/2016/nkr-behandling-af-angst-hos-boern-og-unge
5. Ungtilung.dk, Angst, https://ungtilung.dk/angst/
6. Healper, Kognitiv adfærdsterapi mod angst, https://healper.dk/information-support/tips-for-mental-sundhed/kognitiv-adfaerdsterapi/kognitiv-adfaerdsterapi-mod-angst/
7. Psykiater Odense, Medicinsk behandling af angst, https://www.psykiaterodense.dk/post/medicinsk-behandling-af-angst-psykiater-odense
8. Psykiater.dk, Selvhjælp mod angst, https://psykiater.dk/selvhjaelp-mod-angst/
9. Asger Johannes Steenholdt, Psykoterapi mod angst, https://www.asgersteenholdt.com/psykoterapi-mod-angst/
10. Internetpsykiatrien, https://internetpsykiatrien.dk/